Hvordan det hele begyndte

---

6 kroner. Det er min første erindring om omkostningerne ved den hobby, som jeg senere skulle dyrke. 6 kroner var nemlig det beløb en Märklin tipvogn kostede i slutningen på 50'erne og som var det første som jeg, for mine fødselsdagspenge, selv købte. Selve banen husker jeg ikke meget om, bortset fra at den var monteret på en plade i et loftrum i Nyboder, hvor vi, pga. at strømmen i den bydel stadig var  jævnstrøm, måtte bruge en meget larmende omformer hver gang der skulle køres med tog.

Sammen med en af mine venner begyndte vi i 60'erne at opbygge vores første permanente baner i et lejet kælderlokale i Tåstrup. Hen over tid blev det til 3 forskellige anlæg inden interessen kølnedes og jeg flyttede fra byen. Systemet var i hele perioden Märklin og det kørende materiel var en skønsom blanding af dansk, tysk, italiensk, amerikansk og fransk. Det første anlæg var et normalt pladeanlæg med 2 kontrolpulte.
	Nå, men alt bliver kedeligt med tiden og da vi bestemte os for den anden bane skulle der laves landskab. Og hvad gør et par friske knægte uden alt for mange penge? Jo, de gik ned på den nærliggende byggeplads og hentede grus og cement og gik i gang med at støbe! Det blev vældigt flot (og solidt) men havde et par ulemper. For det første ødelagde det med tiden tandhjul og lejer i lokomotiverne pga. det fine cementstøv der uundgåeligt lagde sig på banen. Og for det andet blev vi voldsomt upopulære da banen med tiden blev brudt ned og al cementen sat ud til storskrald.
Det 3. og sidste anlæg skulle være rigtigt fra starten. Det blev opbygget som dobbeltsporet strækning gennem et imponerende landskab med en kæmpe dæmning som holdt over 250 liter (ægte) vand. Banen var fuldt blokstyret og som en speciel udfordring havde den en enkeltsporet bro hvor togene skulle holde og afvente frit spor før de kørte frem. Tilsidst nåede vi frem til fuldautomatisk at have 8 togstammer kørende uden menneskelig indgriben.